At blive far er for de fleste en glædelig begivenhed. Men samtidig indikerer områdets sparsomme forskning, at transitionsperioden også medfører ændringer og udfordringer angående sexliv, intimitet og relationen til partneren.
Formål: Dette studie har til sigte, at undersøge førstegangsfædres oplevelse af sexliv, intimitet og parrelationelle ændringer i perioden tre til tolv måneder efter barnets fødsel.
Metode: Data er indsamlet via semistrukturerede interviews, fra et fænomenologisk ståsted. Der er udført tre interviews med førstegangsfædre. Bearbejdning af empiri er sket via meningskondensering og hermeneutiske principper, hvorefter fundene er diskuteret med relevant teori og samfundsmæssige begreber samt forskningslitteratur af kvantitativ og kvalitativ art.
Resultater: I forhold til sex, intimitet og parrelation oplever førstegangsfædre betragtelige forandringer på alle parametre. Fædrene er generelt utilfredse med sexlivet samt samlejefrekvensen, og oplever ikke at parrets sexliv er til forhandling. På trods heraf accepterer fædrene den nedsatte seksuelle aktivitet.
Fædrene oplever en læderet intimitet med partneren. Intimitetstabet svækker fædrenes oplevelse af samhørighed med partneren. Dog oplever fædrene en ny type intimitet, som opstår med partneren igennem det fælles barn, en intimitet der beskrives som dyb og meningsfuld.
Ydermere opleves at parforholdet bliver mere praktisk orienteret, og at traditionelle kønsroller bliver mere udtalte end førhen.
Konklusion: Førstegangsfaren oplever problematikker af varierende omfang i forhold til sexliv, intimitet og i parrelationen. På sigt kan uadresserede problemstillinger i parrelationen vokse i betydning og føre til dårlig kommunikation, læderet intimitet og seksuelle dysfunktioner.
Sundhedsfagligt personale, som er i kontakt med et par i graviditeten, kan med fordele adressere kendte problematikker og udfordringer for parrelationen i forbindelse med familiedannelsesprocessen, både i forhold til seksualitet og intimitet.